Business i Stevns: Erhvervspolitik, arealudlæg og netværk satte retningen på Stevns i august 2026

AfNyheder om business

August 2026 var præget af et tydeligt erhvervspolitisk fokus i Stevns Kommune, hvor samspillet mellem kommunalbestyrelsen, erhvervsorganisationer og regionale aktører fortsatte linjen fra den vedtagne erhvervspolitik 2024-2027. Månedens aktiviteter og signaler gav et konkret indblik i, hvordan rammerne for lokale virksomheder blev formet, og hvordan nye initiativer blev koblet til den langsigtede plan for vækst, beskæftigelse og udvikling på Stevns.

Kort overblik

I august 2026 stod Stevns Kommune fortsat på det fundament, som erhvervspolitikken for 2024-2027 havde lagt, med målet om at gøre det nemmere at være virksomhed på Stevns og skabe én samlet indgang til kommunen for erhvervslivet.[3] Den kommunale erhvervspolitik var tæt knyttet til arbejdet med Kommuneplan 2025, hvor erhvervsudvikling var udpeget som et selvstændigt tema med konkrete ændringer af erhvervsrammer og nye perspektivområder.[4][10] Samtidig arbejdede lokale aktører som Stevns Erhverv videre med medlemsaktiviteter, netværk og dialogmøder, der skulle understøtte det kommunale fokus på samarbejde med virksomhederne.[5][8][13]

På tværs af den politiske ledelse i perioden 2026-2029 blev erhverv og turisme prioriteret som et hovedområde, med særlig opmærksomhed på styrket samarbejde med erhvervslivet og målrettet tiltrækning af virksomheder, der matchede Stevns’ identitet.[11] Der var politisk formuleret et fokus på små og mellemstore virksomheder, herunder virksomheder med innovative og digitale kompetencer, hvilket gav retning for den praktiske erhvervsservice og for kommunens prioriteringer i planlægning og dialog. Denne politiske ramme var konstant til stede som bagtæppe for de konkrete tiltag i august.

På det regionale niveau arbejdede Erhvervshus Sjælland fortsat med at rådgive virksomheder på Sjælland, herunder i Stevns Kommune, om blandt andet digitalisering, kunstig intelligens og forretningsudvikling.[7][9][15] De regionale indsatser spillede sammen med de lokale erhvervsaktiviteter ved at tilbyde sparring og forløb, som virksomheder på Stevns kunne tilgå, samtidig med at kommunen fastholdt rollen som myndighed og lokal planmyndighed. For de stevnske virksomheder betød det, at rådgivning og politiske rammer i praksis blev flettet tæt sammen.

Kommunens egne kanaler fremhævede fortsat muligheder for køb af byggegrunde, ejendomme og erhvervsjord, som Stevns Kommune udbød.[6] Det understøttede den fysiske del af erhvervsudviklingen, hvor nye og eksisterende virksomheder kunne finde lokationer til etablering eller udvidelse. Samtidig indgik kalenderaktiviteter og kursusforløb for borgere og aktører som en del af kommunens bredere strategi for at styrke trivsel og kompetencer, hvilket indirekte påvirkede arbejdsmarked og rekruttering i lokalområdet.[12]

Politik, planstrategi og rammer for erhvervsudvikling

Den erhvervspolitik, som Kommunalbestyrelsen havde vedtaget for 2024-2027, satte i august 2026 fortsat retningen for den kommunale indsats over for erhvervslivet.[3] Politikken lagde vægt på, at virksomheder skulle opleve det som enklere at drive forretning i Stevns Kommune, blandt andet gennem en klar kontaktflade og en samlet indgang til kommunens erhvervsservice. For virksomhederne betød det, at dialogen med kommunen var tænkt som mere koordineret, så både etablerede og nye aktører fik hurtigere svar og bedre overblik over krav, muligheder og støtte.

Arbejdet med Kommuneplan 2025 havde tidligere udpeget erhvervsudvikling som et af seks centrale temaer, og i august 2026 var disse prioriteringer stadig aktuelle for den daglige forvaltning.[4] Planen indeholdt en omfordeling af erhvervsrammer i Store Heddinge og udlægning af et nyt erhvervsområde 2E3 i Hårlev, mens nogle arealer i Store Heddinge blev omdannet til bolig- og rekreative formål.[10] For erhvervslivet betød disse ændringer, at visse områder blev koncentreret til produktionsvirksomheder, mens andre bynære arealer blev friholdt til bosætning og rekreation, hvilket påvirkede både fremtidig lokalisering og investeringer.

Det samlede erhvervsrestrum i Kommuneplan 2025 var opgjort til 36 hektar efter omfordelingerne, og der var desuden udpeget et perspektivareal for erhvervsudvikling syd for det nye erhvervsudlæg i Hårlev.[10] I august 2026 udgjorde disse tal den konkrete fysiske ramme, som virksomheder og investorer skulle navigere i, når de vurderede muligheder for etablering eller udvidelse på Stevns. Kombinationen af regulerede erhvervsarealer og perspektivområder gav kommunens planmyndighed mulighed for både at imødekomme akutte behov og arbejde langsigtet med større erhvervssatsninger.

Konstitueringsaftalen for perioden 2026-2029 knyttede de planmæssige prioriteringer tæt til et politisk fokus på erhverv og turisme.[11] Aftalen lagde vægt på styrket samarbejde med erhvervslivet og en målrettet tiltrækning af virksomheder, der passede til Stevns’ identitet, samt et særligt fokus på små og mellemstore virksomheder med innovative og digitale kompetencer.[11] For lokale virksomheder betød det, at kommunens politiske ledelse i august 2026 stod med en klar ambition om både at fastholde eksisterende erhverv og tiltrække nye aktører, som kunne bidrage til digital omstilling og lokalt forankret vækst.

Lokale erhvervsaktiviteter og netværk

Stevns Erhverv fortsatte i august 2026 arbejdet som lokal erhvervsorganisation med base i Tinghuset på Algade 8 i Store Heddinge, hvor organisationen havde både kontor og mødefaciliteter.[5][8] Organisationen samlede og understøttede en bred vifte af virksomheder på Stevns, og beskrev erhvervslivet som kendetegnet ved virkelyst og innovation.[1] Denne lokale forankring betød, at netværksaktiviteter og medlemsarrangementer i praksis blev et supplement til kommunens egne erhvervsindsatser, og at virksomhederne havde adgang til både politiske kanaler og et erhvervsdrevet fællesskab.

I slutningen af august 2026 blev der afholdt en velkomst for nye medlemmer hos Stevns Erhverv, med tidsslot 25. august kl. 16-18 i Retssalen i Tinghuset.[5] Arrangementet var gratis, men krævede tilmelding, og havde til formål at introducere nye medlemsvirksomheder til netværket, aktiviteterne og de muligheder, som organisationen kunne tilbyde.[5] For de deltagende virksomheder betød det en mulighed for at få en direkte indgang til både lokal sparring, kontakt til andre erhvervsdrivende og viden om, hvordan man kunne bruge organisationen og Stevns Kommune som medspillere i udviklingen af egen forretning.

Parallelt med velkomsten i august lå det annoncerede erhvervspolitiske dialogmøde, som Stevns Erhverv havde inviteret til med dato 29. september og tidsrum kl. 17-21, også som en klar markering i kalenderen.[13] Invitationen i august gav virksomheder mulighed for at planlægge deltagelse, og dialogmødet skulle skabe en ramme for direkte drøftelse mellem erhvervsliv, kommune og organisation om aktuelle erhvervspolitiske spørgsmål.[13] Den type møder havde betydning for virksomhederne ved at åbne en kanal, hvor generelle formuleringer fra strategier og planer kunne omsættes til konkrete diskussioner om sagsbehandling, rammevilkår og nye initiativer.

Stevns Erhverv opererede med en tydelig kontaktstruktur, hvor direktøren var tilgængelig for henvendelser, og organisationen tilbød løbende arrangementer, kurser og netværksaktiviteter.[5][8] I august 2026 var det en del af den samlede erhvervsinfrastruktur på Stevns, at virksomheder kunne gå via både kommunen og den lokale erhvervsorganisation, alt efter om der var behov for myndighedsdialog, politisk interessevaretagelse eller netværksdeltagelse. Det gav en praktisk flersidig adgang for især mindre og mellemstore virksomheder, der havde begrænsede interne ressourcer til at navigere i offentlige systemer.

Regional erhvervsservice og digital omstilling

Erhvervshus Sjælland fungerede i 2026 som regionalt erhvervshus med rådgivning til virksomheder i hele regionen, herunder Stevns Kommune.[9][15] Husets tilbud omfattede blandt andet sparring om forretningsudvikling, digitalisering og grøn omstilling, og i starten af 2026 havde Erhvervshus Sjælland peget på kunstig intelligens som et tema, der ville præge året for sjællandske virksomheder.[7] For virksomheder på Stevns betød det, at regionale programmer og rådgivningsforløb kunne bruges til at styrke digital strategi og teknologiimplementering, mens den lokale erhvervspolitik samtidigt fremhævede innovative og digitale kompetencer som prioritet.[11]

I praksis gav samspillet mellem Erhvervshus Sjælland og de lokale aktører mulighed for, at virksomheder på Stevns kunne kombinere regional ekspertise med lokal forankring. Hvor Stevns Kommune og Stevns Erhverv arbejdede med rammevilkår, planlægning og netværk, leverede Erhvervshus Sjælland målrettet virksomhedsrådgivning med fokus på konkrete vækst- og udviklingsprojekter.[7][9][15] I august 2026 var dette samspil væsentligt for virksomheder, som stod over for investeringer i nye digitale løsninger, automatisering eller forretningsmodeller baseret på data og kunstig intelligens.

Den regionale dagsorden om digitalisering og kunstig intelligens hang sammen med den lokale konstitueringsaftales mål om at tiltrække virksomheder med innovative og digitale kompetencer.[11] Det skabte en sammenhængende retning, hvor de politiske signaler i Stevns Kommune og de rådgivningsmæssige tilbud på regionalt niveau trak i samme retning. For virksomhederne betød det, at satsning på ny teknologi og digitale arbejdsgange ikke alene blev set som intern effektivisering, men også som en vej til at matche kommunens ønskede profil og få adgang til både lokal og regional støtte.

Erhvervshus Sjælland var organiseret med kontaktpunkter, hvor virksomheder kunne tilmelde sig forløb og få adgang til konsulenter med specialiseret viden.[15] Når virksomheder fra Stevns deltog i sådanne forløb, blev de typisk koblet til strategiske temaer som eksport, skalering eller grøn omstilling, ud over digitalisering. I august 2026 var dette relevant for lokale virksomheder i blandt andet håndværk, service og mindre industri, som stod med behov for at navigere i nye krav fra kunder, myndigheder og samarbejdspartnere, samtidig med at de skulle fastholde lokal beskæftigelse.

Fysiske erhvervsarealer, byggeri og bosætning

Den fysiske tilrettelæggelse af erhvervsarealer på Stevns byggede i august 2026 videre på Kommuneplan 2025, hvor der var gennemført konkrete omfordelinger af erhvervsrammer, især i Store Heddinge og Hårlev.[10] Med etableringen af et nyt erhvervsområde 2E3 i Hårlev og udpegningen af et perspektivareal syd for dette skabte planen en tydelig struktur for, hvor nye produktionsvirksomheder kunne lokaliseres.[10] Samtidig blev visse tidligere erhvervsrammer i Store Heddinge omdannet til bolig- og rekreative formål, hvilket styrkede byernes rolle som bosætnings- og opholdssteder og ændrede balancen mellem erhverv og byliv.

På kommunens digitale platform fremhævede Stevns Kommune i denne periode de byggegrunde, ejendomme og erhvervsjord, som kunne købes direkte af kommunen.[6] Det betød, at potentielle investorer, entreprenører og lokale virksomheder havde et samlet overblik over tilgængelige arealer og kunne vurdere både pris og beliggenhed i forhold til deres forretningsbehov. Denne form for gennemsigtighed var i august 2026 vigtig for at understøtte nye etableringer og give mindre virksomheder, der ikke havde egne udviklingsafdelinger, en enkel adgang til information om lokaler og grunde.

Omfordelingen af erhvervsarealer havde også betydning for infrastruktur og lokal udvikling, idet koncentrationen af produktionsvirksomheder i særlige områder krævede opmærksomhed på adgangsveje, forsyning og miljømæssige forhold.[10] Kommunens planlægning skulle balancere hensynet til driften af støjende eller pladskrævende virksomheder med beskyttelse af natur, drikkevand og klima, som var andre centrale temaer i Kommuneplan 2025.[4] For erhvervslivet betød det, at muligheden for at etablere eller udvide virksomhed kom med klare rammer for, hvordan driften skulle tilpasses og reguleres, noget der i august 2026 var integreret i myndighedsdialogen.

Den parallelle styrkelse af bolig- og rekreative formål i dele af Store Heddinge havde derudover en indirekte effekt på erhvervslivet ved at understøtte bosætning og tiltrækning af arbejdskraft.[10] En bystruktur med tydelig opdeling mellem erhverv, bolig og rekreation kunne gøre det lettere for virksomheder at rekruttere og fastholde medarbejdere, der efterspørger kort afstand mellem arbejdsplads og dagliglivsaktiviteter. I august 2026 var denne sammenhæng mellem fysisk planlægning og arbejdsmarked en integreret del af fortællingen om Stevns som et sted, hvor man både kunne bo og arbejde tæt på natur og kyst.

Område Planstatus i Kommuneplan 2025 Betydning for erhvervsliv i august 2026
Store Heddinge Omfordelte erhvervsrammer, dele omdannet til bolig- og rekreative formål[10] Mindsket erhvervsudlæg i bynær zone, styrket bosætning og rekreative tilbud med indirekte effekt på rekruttering
Hårlev (2E3) Nyt erhvervsområde for produktionsvirksomheder, med tilhørende perspektivareal syd for området[10] Konkret mulighed for lokalisering af produktionsvirksomheder og fremtidig udvidelse, med betydning for investeringer og arbejdspladser

Arbejdskraft, kompetencer og lokale tilbud

Stevns Kommune arbejdede i august 2026 fortsat med en bred vifte af borgerrettede tilbud, der havde indirekte betydning for erhvervslivet, blandt andet gennem sundheds- og kompetenceforløb.[12] Kommunens kalender viste blandt andet opstart af et STOP-kursus i august, med mødested i Sundheds- og Frivillighedscenteret i Hårlev og en række planlagte kursusaftener.[12] Sådanne forløb var primært rettet mod borgernes trivsel, men havde samtidig betydning for arbejdsmarkedet, fordi et styrket helbred og forbedrede livsstilsvaner kan påvirke sygefravær og tilknytning til arbejdsmarkedet på længere sigt.

Kommunens rolle som arbejdsgiver fremgik desuden af eksterne jobportaler, hvor Stevns Kommune havde oparbejdet en profil med flere stillingsopslag.[14] De opslåede stillinger omfattede både faglige og administrative funktioner og bidrog til den samlede beskæftigelse i kommunen. For det lokale erhvervsliv betød kommunens rekrutteringsaktiviteter, at der var konkurrence om bestemte kompetencer, men også at kommunen stod som en stabil arbejdsgiver, der tiltrak nye medarbejdere til området og dermed øgede det samlede befolknings- og talentgrundlag.

Det erhvervspolitiske fokus på små og mellemstore virksomheder med innovative og digitale kompetencer gjorde kompetenceudvikling til et centralt tema for erhvervslivet.[11] Virksomheder, der ønskede at udvikle digitale løsninger eller implementere kunstig intelligens, kunne trække på regionale rådgivningstilbud fra Erhvervshus Sjælland og på lokale netværk gennem Stevns Erhverv.[7][8][15] I august 2026 medførte det, at digitale projekter ikke kun var et spørgsmål om teknologi, men også om adgang til kompetencer og relevans i forhold til kommunens erhvervspolitiske målsætninger.

Den kommunale planlægning, der inkluderede natur, drikkevand, skovrejsning og klimatilpasning som temaer i Kommuneplan 2025, havde også indflydelse på kompetencebehovene i erhvervslivet.[4] Virksomheder med aktiviteter inden for byggeri, landbrug, turisme og tekniske anlæg skulle forholde sig til miljøregulering, bæredygtighedskrav og nye standarder. I august 2026 betød det, at efterspørgslen efter faglig viden om miljø, klima og grøn omstilling var stigende, og at samarbejdet med både kommunen og regionale aktører blev centralt for at navigere i regulering og samtidig bevare konkurrencekraft.

Kilder

Lignende indlæg