Business i Stevns: Beslutninger, initiativer og tendenser der prægede virksomhederne i maj 2026
I maj 2026 var erhvervsdagsordenen i Stevns præget af kommunalpolitiske beslutninger, foreningsdrevne initiativer og en fortsat indsats for at understøtte lokale virksomheder og iværksættere. Kommunens rolle som myndighed og rammesætter for erhverv, og erhvervsforeningens arbejde med rådgivning og netværk, satte tilsammen retningen for den praktiske hverdag for mange virksomheder i Stevns Kommune.
Kort overblik
Kommunalbestyrelsesmødet den 21. maj 2026 udgjorde et centralt omdrejningspunkt for de politiske beslutninger med betydning for erhvervslivet, da en række sager om planlægning, udvikling og drift blev behandlet på mødet.[5] Stevns Kommune havde fortsat samlet information til virksomheder på sine erhvervssider, hvor der var adgang til vejledning om blandt andet erhvervsgrunde, tilladelser, affald og energi.[4] Samtidig arbejdede den lokale erhvervsorganisation Stevns Erhverv videre med rådgivning, kurser og netværkstilbud til både etablerede virksomheder og iværksættere.[2][6]
Over måneden var dagsordenen dermed sammensat af både formelle beslutningsprocesser og mere praktisk orienterede forløb for virksomhederne. Stevns Kommune havde ansvar for rammerne, herunder planlægning, byggesager og kontakt til potentielle leverandører, mens Stevns Erhverv fungerede som indgang til sparring om udvikling og drift.[4][2] Denne arbejdsdeling betød, at lokale virksomheder i maj 2026 kunne navigere mellem myndighedskrav og rådgivning med relativt klare kontaktpunkter.
Stevns Kommune var samtidig fortsat en mindre kommune i Region Sjælland med over 22.500 indbyggere, hvilket gav et erhvervsgrundlag domineret af mindre og mellemstore virksomheder, mange med lokal forankring.[3] Kommunens geografiske placering syd for Køge og langs Køge Bugt gav fortsat virksomhederne en kombination af nærhed til hovedstadsområdet og en tydelig landdistriktsprofil.[3] Denne struktur prægede vurderingen af nye tiltag, hvor både pendling, lokal beskæftigelse og arealanvendelse indgik som tilbagevendende hensyn.
I den lokale organisation var Stevns Erhverv fortsat en samlet interesse- og medlemsorganisation for erhvervslivet, med sekretariat i Tinghuset i Store Heddinge og en bemanding med direktør, forretningsudvikler, turismekonsulent og kommunikationsfunktion.[1][2] Den relativt lille, men specialiserede organisation gav mulighed for løbende kontakt til det lokale erhvervsliv, hvilket også satte sit præg på aktiviteterne i maj, hvor sparring, netværk og konkrete virksomhedsforløb udgjorde kernen.[1][6]
Kommunalpolitiske beslutninger og rammer i maj
Kommunalbestyrelsens møde den 21. maj 2026 var det faste forum, hvor Stevns Kommune traf formelle beslutninger med konsekvenser for både borgere og virksomheder.[5] På mødet blev en række sager behandlet inden for kommunens ansvarsområder, herunder planlægning, service og anlæg, som indirekte eller direkte påvirkede vilkårene for erhvervsudvikling.[5] Selv om den detaljerede sagsliste hørte hjemme i de politiske dagsordener, var det netop her, at nye prioriteringer for arealanvendelse, infrastruktur og investeringer kunne blive besluttet, hvilket gjorde mødet til et naturligt pejlemærke for erhvervslivet.
Stevns Kommune havde i maj 2026 en politisk ledelse med borgmester Anette Mortensen fra Venstre, der siden januar 2026 havde stået i spidsen for kommunalbestyrelsen.[3] Borgmesterposten havde betydning for den overordnede politiske linje, herunder samarbejdet med erhvervsorganisationer, prioriteringen af erhvervsservice og vægtningen mellem byudvikling, landbrugsinteresser og hensyn til turisme.[3] For virksomhederne betød det, at den politiske dialog om eksempelvis erhvervsgrunde, lokalplaner og kommunale indkøb fortsat blev forankret i et klart politisk ansvar.
På kommunens erhvervssider blev der fortsat henvist til en samlet indgang for virksomheder, hvor emner som erhvervsgrunde, tilladelser og bevillinger, rekruttering, kommunale leverandørmuligheder, affaldsordninger og energi var samlet i én struktur.[4] Denne opdeling gav i maj et praktisk værktøj for virksomheder, der skulle håndtere myndighedskrav eller undersøge muligheder for at blive leverandør til Stevns Kommune.[4] For særligt mindre virksomheder uden egne administrative ressourcer havde tilgængelig information om procedurer og kontaktveje konkret betydning for tidsforbruget på myndighedsdialog.
Kommunens rolle som planmyndighed for byggeri og landbrug var fortsat tydelig på erhvervssiderne, hvor adgangen til oplysninger om byggesager og landbrugsmæssige forhold var en del af den samlede erhvervsportal.[4] I maj betød det, at både håndværksvirksomheder, udviklere og landbrugsbedrifter havde en struktureret indgang til ansøgninger og vejledning.[4] Den løbende sagsbehandling påvirkede tempoet i lokale projekter, og muligheden for at finde retningslinjer samlet ét sted var derfor en vigtig praktisk ramme for fremdriften i konkrete investeringer.
Stevns Kommunes placering som en del af Region Sjælland og dens areal på knap 250 kvadratkilometer betød desuden, at kommunalbestyrelsens prioriteringer i maj skulle balancere mellem landsbyer, mindre byer og kystnære områder.[3] For erhvervslivet handlede det blandt andet om, hvor der kunne reserveres arealer til erhvervsformål, hvordan infrastruktur og kollektiv transport blev prioriteret, og hvordan turisme og naturhensyn blev vægtet i planlægningen.[3] De politiske drøftelser, der fandt sted i kommunalbestyrelsen, havde dermed en direkte kobling til de fysiske rammer for virksomheders drift og udvikling.
Erhvervsservice, rådgivning og netværk
Stevns Erhverv fungerede i maj 2026 som den centrale medlems- og interesseorganisation for det lokale erhvervsliv og samlede virksomheder på tværs af brancher.[2] Organisationen havde til huse i Tinghuset i Store Heddinge og arbejdede med medlemsservice, politisk interessevaretagelse og konkrete aktiviteter rettet mod lokale virksomheder.[1][2] For mange mindre virksomheder udgjorde Stevns Erhverv den primære indgang til rådgivning om forretningsudvikling, netværk og lokale samarbejdsmuligheder, og organisationens tilstedeværelse i kommunens hovedby understøttede den geografiske tilgængelighed.
I virksomhedsguiden blev Stevns Erhverv beskrevet som udbyder af en bred vifte af tilbud til både etablerede virksomheder og iværksættere, herunder vejledning, udviklingsforløb, kurser og netværk.[6] Denne funktion var også i maj central for erhvervslivet i Stevns Kommune, fordi mange virksomheder stod over for krav om digitalisering, dokumentation og markedsudvikling, som kunne være vanskelige at håndtere uden ekstern sparring.[6] De strukturerede forløb gav mulighed for at arbejde målrettet med forretningsmodeller og kompetenceudvikling, ofte i et format, hvor lokale virksomheder mødtes og udvekslede erfaringer.
Sekretariatet i Stevns Erhverv bestod i maj af en direktør, en turismekonsulent og bylivskoordinator, en kommunikations- og marketingkonsulent samt en forretningsudvikler.[1][2] Denne sammensætning betød, at organisationen kunne håndtere både strategisk dialog med kommunen, konkrete udviklingsprojekter, turisme- og bylivsaktiviteter samt kommunikationen til medlemmer og omverden.[1] For virksomhederne gav det én indgang til at drøfte alt fra generel erhvervspolitik til helt konkrete udviklingsideer, hvilket styrkede sammenhængen mellem politiske beslutninger, lokal projektudvikling og daglig drift.
Stevns Erhvervs profil som både medlemsorganisation og erhvervsserviceaktør betød i maj, at organisationen havde et dobbelt fokus på interessevaretagelse og praktisk hjælp.[2][6] På den ene side repræsenterede foreningen erhvervslivet i dialogen med Stevns Kommune og andre offentlige aktører, på den anden side leverede den individuel rådgivning til virksomheder gennem møder, forløb og kurser.[6] Denne kombination havde betydning for virksomhedernes muligheder for at få overblik over støtteordninger, krav og udviklingsmuligheder, samtidig med at fælles udfordringer kunne løftes ind i den politiske dagsorden via et samlet talerør.
For at illustrere fordelingen af centrale funktioner, som virksomhederne typisk brugte i maj 2026, kan følgende enkle oversigt anvendes:
| Aktør | Primær rolle for virksomheder |
|---|---|
| Stevns Kommune | Myndighed, planlægning, tilladelser, leverandørrelationer og affald/energi-ordninger |
| Stevns Erhverv | Rådgivning, netværk, udviklingsforløb, kurser og erhvervspolitisk interessevaretagelse |
Myndighedsopgaver, erhvervsgrunde og leverandørrolle
På Stevns Kommunes erhvervssider var der i maj fortsat en samlet indgang til information om erhvervsgrunde.[4] Her kunne virksomheder og investorer orientere sig om mulighederne for at købe eller leje arealer til etablering eller udvidelse af virksomhed i kommunen.[4] Tilstedeværelsen af en sådan indgang betød, at interessenter ikke skulle navigere gennem generelle borgersider, men kunne tilgå oplysninger om lokalplaner, kontaktpersoner og procedurer direkte, hvilket havde betydning for tempoet i den tidlige fase af potentielle etableringer.
Stevns Kommune havde samtidig en central rolle i forhold til tilladelser og bevillinger, eksempelvis inden for byggeri, miljø og særlige erhvervsaktiviteter.[4] I maj 2026 var denne funktion fortsat samlet under erhvervsfanen, hvor virksomheder kunne finde vej til de relevante selvbetjeningsløsninger og vejledninger.[4] Det var især væsentligt for brancher med omfattende regulering, som restauration, detailhandel og landbrug, der ofte var afhængige af hurtig og klar sagsbehandling for at kunne gennemføre investeringer og tilpasninger i driften.
Under kategorien “Ansatte & rekruttering” gav kommunen information til virksomheder om muligheder for at rekruttere medarbejdere og håndtere opgaver knyttet til ansættelsesforhold.[4] I maj betød det, at virksomheder havde en officiel indgang til viden om samarbejdet med jobcentre og andre beskæftigelsesaktører via kommunens platform.[4] Denne kobling mellem erhverv og beskæftigelse havde betydning for især mindre virksomheder, som havde behov for støtte til at finde kvalificeret arbejdskraft, men ikke selv havde HR-funktioner.
Stevns Kommune informerede i samme struktur om rammerne for at blive leverandør til kommunen, blandt andet i forhold til udbud, indkøb og registrering som leverandør.[4] I maj gav det lokale virksomheder mulighed for at orientere sig om, hvordan de kunne byde ind på kommunale opgaver, og hvilke formelle krav der gjaldt.[4] For flere håndværks- og servicevirksomheder var dette et vigtigt supplement til den private kundeportefølje, fordi kommunale opgaver kunne give en stabil aktivitet over længere perioder og dermed påvirke planlægning af bemanding og investeringer.
Oplysninger om erhvervsaffald, energi og miljø var ligeledes tilgængelige via kommunens erhvervssider.[4] I praktik betød det i maj, at virksomheder kunne finde retningslinjer for sortering, afhentning og håndtering af erhvervsaffald, samt overblik over ordninger og krav knyttet til energiforbrug og miljøpåvirkning.[4] Disse regler havde direkte indflydelse på virksomhedernes driftsøkonomi og arbejdsgange, og tilgængelighed af klare vejledninger var derfor en vigtig del af rammevilkårene for det lokale erhvervsliv.
Iværksættere, udviklingsforløb og kompetencer
Ifølge virksomhedsguiden tilbød Stevns Erhverv i maj 2026 udviklingsforløb til både iværksættere og etablerede virksomheder, hvor fokus lå på forretningsudvikling, kompetenceløft og netværk.[6] For iværksættere betød det, at de kunne få sparring på forretningsidé, budgetter, markedsføring og praktisk drift af virksomhed.[6] Denne type tilbud var særlig relevant i en kommune som Stevns Kommune, hvor nye virksomheder ofte startede i mindre skala og havde behov for at teste deres koncept i et lokalt marked, før de kunne vokse yderligere.
Kurserne og netværksaktiviteterne gav i maj en mulighed for at samle virksomheder på tværs af brancher, så de kunne udveksle erfaringer om blandt andet digitalisering, salgskanaler og samarbejder.[6] I stedet for at hver enkelt virksomhed skulle finde løsninger alene, blev der skabt rammer for at dele viden og etablere nye kontakter.[6] Det havde betydning for innovationskraften i det lokale erhvervsliv og kunne eksempelvis føre til fælles projekter, nye leverandørrelationer eller samarbejder om markedsføring.
Stevns Erhvervs sekretariat, med både forretningsudvikler og kommunikations- og marketingkonsulent, understøttede i maj disse forløb med faglighed og praktisk koordinering.[1] Forretningsudvikleren kunne hjælpe virksomheder med at konkretisere vækstplaner og afdække barrierer, mens kommunikationsfunktionen bidrog til at synliggøre lokale cases og formidle tilbuddene til potentielle deltagere.[1] Denne kombination gjorde det lettere for virksomheder at finde relevante aktiviteter og få løbende opfølgning på deres udviklingsarbejde.
Som en del af den samlede erhvervsservice indgik Stevns Erhverv også i det nationale økosystem for virksomhedsvejledning, hvor organisationen optrådte som udbyder i Virksomhedsguiden.[6] Det betød, at virksomheder og iværksættere, der søgte hjælp via nationale portaler, blev ledt videre til de lokale tilbud i Stevns Kommune.[6] I maj havde dette den praktiske effekt, at flere potentielle iværksættere kunne finde frem til lokale kontaktpersoner og tilbud, uden på forhånd at kende den lokale foreningsstruktur.
Stevns Kommunes generelle erhvervsrammer, kombineret med Stevns Erhvervs specialiserede forløb, betød derfor, at iværksættere og mindre virksomheder i maj kunne navigere i et relativt sammenhængende system af myndigheder og rådgivning.[4][6] Hvor kommunen tog sig af tilladelser, arealer og regulering, leverede erhvervsorganisationen sparring og kompetenceudvikling.[4][6] Set fra virksomheders perspektiv var det netop samspillet mellem disse funktioner, der afgjorde, hvor hurtigt og smidigt nye initiativer kunne omsættes til konkret drift.
Strukturelle kendetegn ved det lokale erhvervsliv
Stevns Kommune var i maj 2026 en kommune med over 22.500 indbyggere og et areal på 249,5 km², placeret på Stevns-halvøen syd for Køge.[3] Den geografiske struktur med mindre byer, landområder og kyststrækninger prægede sammensætningen af det lokale erhvervsliv.[3] Mange virksomheder var forankret i lokale serviceerhverv, håndværk, landbrug og turisme, hvor relationen til det nærliggende opland og til regionens større byer spillede en central rolle for kundegrundlag og rekruttering.
Kommunens nærhed til Køge Bugt og pendlerafstand til hovedstadsområdet gjorde det muligt for en del af arbejdsstyrken at pendle, samtidig med at lokale virksomheder kunne rekruttere medarbejdere, der ønskede at kombinere bosætning i et landområde med jobmuligheder i eller uden for kommunen.[3] For erhvervslivet betød det, at konkurrencen om arbejdskraft i maj var påvirket af løn- og arbejdsforhold i de større omkringliggende byer, mens lokale virksomheder kunne tilbyde kortere transport og forankring i lokalmiljøet som en del af deres styrkeposition.
Kommunens størrelse og struktur indebar, at Stevns Kommune ikke havde samme volumen af store industrivirksomheder som større bykommuner, men i stedet var præget af mindre og mellemstore virksomheder.[3] Det havde betydning for, hvordan erhvervsservice og kommunal kontakt blev tilrettelagt i maj, da mange virksomheder havde begrænset administrativ kapacitet og derfor var afhængige af klare procedurer og tilgængelig rådgivning.[4][6] For Stevns Erhverv og kommunens erhvervsindsats betød det, at dialog og netværk ofte foregik i overskuelige fora, hvor aktørerne kendte hinanden relativt godt.
Den politiske ledelse med borgmester Anette Mortensen fra Venstre fra 1. januar 2026 markerede også et pejlemærke for den videre erhvervspolitiske retning, selv om de konkrete politiske initiativer blev udfoldet i kommunalbestyrelsens løbende arbejde.[3][5] For virksomhederne var det i maj væsentligt, at der var en tydelig ansvarskæde for erhvervspolitiske spørgsmål, hvor borgmester, udvalg og forvaltning indgik i dialog med Stevns Erhverv og andre lokale aktører.[2] Denne struktur skabte en ramme for, at konkrete problemstillinger om fx sagsbehandling, infrastruktur eller lokalplaner kunne løftes i fælles fora.
Den samlede organisering med Stevns Kommune som myndighed og Stevns Erhverv som erhvervsorganisation betød dermed, at erhvervsudviklingen i maj 2026 var afhængig af samspillet mellem politiske beslutninger, administrativ praksis og erhvervslivets egne initiativer.[2][4][6] Virksomhederne navigerede i en hverdag, hvor kommunale møder, erhvervsnetværk og konkrete projekter i byer og landområder var flettet tæt sammen. Lokalt engagement, personlige netværk og overskuelige beslutningsveje var fortsat centrale kendetegn ved erhvervslivet i Stevns.
