Business i Stevns: Byggesager og arbejdskraft satte erhvervsservicen under pres

AfNyheder om business

September 2026 blev en måned, hvor erhvervslivet i Stevns Kommune både fik en tydelig vurdering af kommunens erhvervsservice og nye politiske pejlemærker for de kommende år. DI’s måling af lokal erhvervsvenlighed viste tilbagegang for kommunen, mens budgetaftalen for 2027-2030 lagde op til at evaluere og forbedre mødet mellem virksomheder og kommune. Samtidig samlede et erhvervspolitisk dialogmøde virksomheder, Stevns Erhverv, DI og Stevns Kommune om arbejdskraft, uddannelse og enklere adgang til kommunen.

Kort overblik

Den 2. september offentliggjorde DI Sydsjælland resultaterne af undersøgelsen Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Stevns Kommune gik samlet fra en 51.-plads i 2025 til en 74.-plads i 2026. Tilbagegangen var især knyttet til virksomhedernes vurdering af længere sagsbehandlingstid på byggesager og en svagere dialog mellem kommunen og erhvervslivet.

Undersøgelsen viste samtidig, at virksomhedernes overordnede tilfredshed med kommunens erhvervsvenlighed var uændret på 3,58 ud af 5. På netop denne indikator rykkede Stevns Kommune fra plads 54 til plads 49. Resultatet pegede derfor på en forskel mellem den generelle tilfredshed og virksomhedernes vurdering af konkrete forhold som administration, dialog, byggesager samt uddannelse og arbejdskraft.

Den 18. september offentliggjorde Stevns Kommune budgetaftalen for 2027-2030. Aftalen beskrev det lokale erhvervsliv som vigtigt for både lokalsamfundet og kommunen og indeholdt et ønske om at evaluere og optimere indsatsen for kommunens erhvervsvenlighed og erhvervsservice. For virksomhederne var det centralt, fordi budgetaftalen dermed koblede den politiske prioritering direkte til den kritik, der var kommet frem i DI’s måling.

Den 29. september blev der afholdt erhvervspolitisk dialogmøde på Stevns Klint Experience i Rødvig. Stevns Erhverv, Stevns Kommune og DI stod bag mødet, hvor erhvervsudvikling, fremtidige visioner, arbejdskraft, uddannelse og adgangen til kommunen var på dagsordenen. Mødet gav virksomhederne en lokal ramme for at drøfte de udfordringer, som også havde præget månedens erhvervspolitiske debat.

DI-målingen satte sagsbehandlingen på dagsordenen

DI Sydsjællands offentliggørelse den 2. september gav Stevns Kommune en samlet placering som nummer 74 blandt kommunerne i Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Det var 23 pladser lavere end året før. Målingen byggede for Stevns’ vedkommende på svar fra 33 virksomheder, som tilsammen repræsenterede mindst 408 arbejdspladser, svarende til 10 procent af den private beskæftigelse i kommunen.

Den mest direkte erhvervsmæssige kritik gjaldt byggesagerne. Ifølge DI trak længere sagsbehandlingstid ned i vurderingen. For virksomheder kan behandlingstiden have betydning for, hvornår en udvidelse, ombygning, nyetablering eller anden investering kan gennemføres, men målingen dokumenterede ikke de enkelte virksomheders konkrete projekter eller ventetider. Den viste derimod, at byggesagsområdet blev opfattet som et svagt punkt af de virksomheder, der deltog.

Dialogen mellem kommunen og erhvervslivet blev også vurderet svagere end året før. Det var væsentligt i en kommune, hvor kommunen selv tilbød en særlig indgang for virksomheder og vejledning om blandt andet erhvervsforhold, miljø, byggeri, erhvervsjord, ansættelser på særlige vilkår og kommunale udbud. Når virksomhedernes vurdering af dialogen faldt, blev sammenhængen mellem de formelle tilbud og den oplevede kontakt et centralt spørgsmål for den fremtidige erhvervsservice.

Placeringerne viste et blandet billede. Stevns Kommune blev placeret som nummer 57 i overordnet erhvervsvenlighed og dialog, nummer 87 i uddannelse og arbejdskraft samt nummer 45 i kommunal administration. Samtidig havde kommunen fortsat stærke resultater inden for erhvervsuddannelser. Tallene gav derfor ikke grundlag for at beskrive kommunens erhvervsforhold entydigt, men viste i stedet, at bestemte administrative og arbejdsmarkedsrelaterede områder krævede opmærksomhed.

Budgetaftalen koblede erhvervsliv og kommunal service

Budgetaftalen for 2027-2030 blev offentliggjort den 18. september og indeholdt en særskilt erhvervspolitisk prioritering. Aftaleparterne fremhævede, at Stevns havde et levende og driftigt erhvervsliv, som havde betydning for både lokalsamfundet og kommunen som helhed. Den formulering placerede virksomhederne som en del af den kommunale udviklingsopgave og ikke alene som modtagere af myndighedsservice.

Aftalen lagde op til at evaluere og optimere indsatsen for kommunens erhvervsvenlighed og erhvervsservice. Det var en politisk reaktion, som kom kort efter DI’s måling og derfor havde en klar lokal sammenhæng med virksomhedernes vurdering af dialog og sagsbehandling. Selve budgetaftalen beskrev ikke i de tilgængelige oplysninger konkrete nye sagsfrister eller en bestemt organisatorisk model, og der var derfor ikke grundlag for at konkludere, hvordan forbedringerne skulle gennemføres.

For erhvervslivet var betydningen af budgetaftalen især, at kommunens kontakt med virksomheder blev gjort til et politisk opfølgningspunkt. Det kunne omfatte den måde, virksomheder blev guidet gennem byggesager, miljøforhold, erhvervsjord og andre kommunale processer, men aftalen angav ikke, at bestemte virksomheder eller brancher ville få særbehandling. Fokus var på kommunens generelle erhvervsvenlighed og service.

Stevns Kommune havde i forvejen beskrevet en model med én indgang for erhvervslivet gennem en erhvervskoordinator i Center for Erhverv, Kultur og Turisme. Kommunen oplyste, at virksomheder kunne få hjælp til forespørgsler om erhvervsforhold, miljø og byggeri, køb og salg af erhvervsjord, virksomhedsetablering, drift, udvikling, ansættelser på særlige vilkår og udbud. Budgetaftalens fokus på erhvervsservice gjorde denne eksisterende funktion mere central i vurderingen af, hvordan kommunen ville følge op.

Dialogmødet samlede virksomheder om arbejdskraft og adgang

Det erhvervspolitiske dialogmøde den 29. september blev holdt på Stevns Klint Experience i Rødvig fra klokken 17 til 21. Arrangørerne var Stevns Erhverv, Stevns Kommune og DI. Invitationen beskrev mødet som en drøftelse af erhvervsudviklingen og visionerne for Stevns Kommune på erhvervsområdet, hvilket gav virksomhederne mulighed for at behandle både de aktuelle måleresultater og de langsigtede lokale udfordringer.

Et hovedtema var fremtidens arbejdskraft. Blandt forslagene var en erhvervsplaymaker forankret i Stevns Erhverv, som skulle binde skoler og virksomheder tættere sammen. Der blev også peget på skole- og virksomhedssamarbejde, der kunne øge skoleelevers kendskab til uddannelse og arbejdsmarked, samt et samarbejde om at udbyde flere fritidsjob til unge. Forslagene rettede sig dermed mod forbindelsen mellem kommunens unge, de lokale arbejdspladser og virksomhedernes fremtidige rekruttering.

Arbejdskraftsporet havde en særlig betydning i lyset af DI’s placering af Stevns Kommune som nummer 87 i kategorien uddannelse og arbejdskraft. Dialogmødets forslag var ikke en dokumentation af, at konkrete initiativer allerede var gennemført, men de viste, hvilke løsninger arrangørerne satte på dagsordenen. For virksomhederne handlede det om at skabe tidligere kontakt til potentielle medarbejdere og gøre lokale uddannelses- og jobmuligheder mere synlige.

Mødet tog også fat på ønsket om at gøre det lettere at drive virksomhed. Her blev der peget på behovet for at forbedre placeringen i DI’s analyse, fastholde gratis vejledning i Stevns Erhverv for alle virksomheder og sikre enkel adgang til Stevns Kommune. Det lå tæt på budgetaftalens fokus på erhvervsvenlighed og service, men der blev i de tilgængelige oplysninger ikke fastlagt en tidsplan eller konkrete resultatkrav for initiativerne.

Virksomhedsgrundlaget viste aktivitet, men ikke brancheskift

En CVR-baseret opgørelse viste, at der i september blev registreret 26 tilgange og 15 afgange blandt virksomheder i Stevns Kommune. Det gav en nettofremgang på 11 virksomheder. Opgørelsen beskrev antallet af registrerede til- og afgange, men indeholdt ikke oplysninger om virksomhedernes størrelse, branche, omsætning, ejerforhold eller antal arbejdspladser.

Nettofremgangen kunne derfor bruges som en konkret indikator for bevægelser i virksomhedsbestanden, men ikke som dokumentation for øget beskæftigelse eller stærkere aktivitet i bestemte dele af erhvervslivet. En nyregistreret virksomhed kunne være uden ansatte, mens en afgang ikke nødvendigvis svarede til tabet af en arbejdsplads, hvis virksomheden var blevet omdannet, fusioneret eller flyttet.

Opgørelsen havde alligevel relevans for den erhvervspolitiske diskussion i september. Stevns Kommune havde markedsført adgang til erhvervsgrunde, vejledning om etablering og hjælp til drift og udvikling. Når der samtidig blev registreret flere tilgange end afgange, blev det relevant for den kommunale service at sikre, at nye virksomheder hurtigt kunne finde information om byggeri, miljø, jord, kommunale opgaver og øvrige myndighedsforhold.

De tilgængelige oplysninger gav ikke en dokumenteret forklaring på, hvilke virksomheder der stod bag septembertallene, eller hvorfor registreringerne fandt sted. Det var derfor ikke muligt at knytte nettotilgangen direkte til kommunens erhvervsservice, bestemte erhvervsområder eller udviklingen omkring Køge og København. Tallet kunne alene fastholde, at virksomhedsbestanden i opgørelsen steg netto med 11 registreringer i løbet af måneden.

Hvad september betød for erhvervspolitikken

September samlede tre forskellige typer information: en virksomhedsbaseret måling af kommunens erhvervsvenlighed, en politisk budgetaftale og et dialogmøde med konkrete forslag. Tilsammen viste de, at Stevns Kommune havde en udfordring med at omsætte ambitionen om god erhvervsservice til en oplevelse, virksomhederne vurderede positivt. DI-målingen dokumenterede kritikken, mens budgetaftalen og dialogmødet beskrev de politiske og organisatoriske spor for opfølgning.

Byggesagsbehandling blev det mest konkrete administrative tema. Her var virksomhedsperspektivet knyttet til tid, forudsigelighed og adgang til kommunen, mens den lokale myndighedsopgave omfattede korrekt behandling efter reglerne. De offentliggjorte oplysninger beskrev ikke, hvor mange byggesager der havde været forsinkede, eller hvilke sagsbehandlingstider der lå bag vurderingen. Derfor kunne september ikke bruges til at fastslå effekten af eventuelle kommende ændringer.

Arbejdskraft blev det andet store tema. Stevns Kommune havde fortsat stærke resultater inden for erhvervsuddannelser, men lå lavt i den samlede kategori uddannelse og arbejdskraft i DI’s måling. På dialogmødet blev der derfor peget på erhvervsplaymaker, tættere skole-virksomhedssamarbejde og flere fritidsjob. Initiativerne rettede sig mod en lokal arbejdsmarkedsforbindelse, hvor virksomheder, skoler og unge kunne mødes tidligere end ved den almindelige jobsøgning.

Ved månedens udgang var retningen dermed tydeligere end resultaterne. Stevns Kommune havde meldt ud, at erhvervsvenlighed og service skulle evalueres og optimeres, mens erhvervsaktørerne havde formuleret forslag om arbejdskraft, dialog og én indgang. De tilgængelige oplysninger dokumenterede endnu ikke, om sagsbehandlingstiden var blevet kortere, om virksomhedstilfredsheden var steget, eller om initiativerne havde skabt nye arbejdspladser.

Kilder

Lignende indlæg